• 30208662
  • info@djga.dk

Hvad er DJGA?

Velkommen til DJGA

Vi udvikler ikke kun dygtige golfspillere.

Vi udvikler dygtige mennesker.

Vores mission

At skabe Danmarks stærkeste udviklingsmiljø for unge golfspillere, hvor golf, personlig udvikling og fællesskab går hånd i hånd.

Hvad tror vi på?

Processen fremfor resultatet.

Retning fremfor et endemål.

Indre motivation fremfor ydre motivation.

Sunde vaner fremfor quick-fix.

Nysgerrighed fremfor kritik.

Udvikling fremfor perfektion.

Ansvar fremfor undskyldninger.

Hele mennesket fremfor kun golfspilleren.

Hvordan træner vi i DJGA?

Hos DJGA tror vi ikke på, at udvikling handler om at slå flest bolde. Vi tror på, at de bedste golfspillere udvikles gennem en kombination af teknisk træning, spil, fysisk træning, mental udvikling og refleksion.

Vores træning er bygget op omkring virkelighedsnære øvelser, konkurrencer og situationer, som spillerne møder ude på golfbanen. Samtidig arbejder vi målrettet med vaner, beslutningstagning og evnen til at lære af både succeser og fejl.

En vigtig del af vores træningsfilosofi er at lære spillerne at træne godt. Vi ønsker at udvikle selvstændige spillere, som tager ansvar for deres egen udvikling. Derfor er det ofte spillerens egen opgave – i dialog med træneren – at planlægge, hvad der skal arbejdes med til træningen. På den måde lærer spillerne at prioritere deres tid, reflektere over deres udvikling og tage ejerskab over deres træning.

Målet er ikke blot at udvikle en bedre teknik – men at udvikle en bedre golfspiller.

Hvordan arbejder vi over et år?

Vores forventninger til spillerne

Vi forventer ikke perfektion.

Vi forventer:

Hvad kan spillerene forvente af trænerteamet?

Hvad forventer vi af forældrene?

Forældre spiller en afgørende rolle i et ungt menneskes udvikling – både som golfspiller og som menneske. Derfor ser vi jer som en vigtig del af DJGA.

Vi tror på, at det bedste udviklingsmiljø opstår, når spillere, forældre og trænere arbejder i samme retning. Vi forventer derfor, at I:

Golf er en sport fyldt med både succeser og modgang. Hjælp jeres barn med at fokusere på indsats, læring og udvikling fremfor score og placeringer.

Vi tager ansvar for den golfmæssige, fysiske og mentale udvikling. Jeres vigtigste rolle er at være mor eller far.

Vi arbejder med ansvar, respekt, nysgerrighed, fællesskab og personlig udvikling. Vi håber, I vil støtte op om de samme værdier derhjemme.

Søvn, kost, planlægning og en god hverdag har stor betydning for udviklingen. Små vaner uden for golfbanen gør ofte en stor forskel på golfbanen.

Udvikling er sjældent en lige linje. Der vil være perioder med både fremgang og modgang. Vi tror på langsigtet udvikling frem for hurtige løsninger.

Har I spørgsmål, bekymringer eller noget, vi bør kende til, vil vi altid gerne høre fra jer. En åben og ærlig dialog skaber de bedste rammer for spilleren.

Et lille råd til efter træning og turnering

Vi oplever, at de spørgsmål, forældre stiller, har stor betydning for den måde, spilleren oplever sin golf på.

Prøv derfor at flytte fokus fra resultat til oplevelse og læring.

Eksempelvis:

  • Havde du det sjovt i dag?

  • Lærte du noget, du ikke vidste, før du kom?

  • Hvad var det bedste ved træningen eller runden i dag?

Sammen skaber vi miljøet

DJGA er meget mere end golftræning.

Vi ønsker at skabe et miljø, hvor unge mennesker udvikler sig til dygtige golfspillere, men også til ansvarlige, nysgerrige og robuste mennesker.

Det kræver et fælles samarbejde mellem spillere, forældre og trænere.

Tak fordi I er en vigtig del af rejsen.

Er DJGA det rigtige for dig?

DJGA passer godt til dig hvis...

DJGA er måske ikke det rigtige sted hvis...

DJGA's Spillermanifest

  1. Vi hilser på hinanden.
  2. Vi rydder op efter os.
  3. Vi hjælper hinanden.
  4. Vi giver vores bedste.
  5. Vi accepterer fejl.
  6. Vi tager ansvar.
  7. Vi er nysgerrige.
  8. Vi bidrager med god energi.
  9. Vi respekterer spillet.
  10. Vi forlader stedet i bedre stand, end vi fandt det.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan bliver man en del af DJGA?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere om vores træningstilbud. Vi anbefaler, at nye spillere deltager i en prøvetræning, så både spilleren, forældrene og vi kan mærke, om DJGA er det rigtige match.

Hvem er DJGA for?

DJGA er for ambitiøse juniorgolfspillere, som har lyst til at udvikle sig – både som golfspillere og som mennesker. Det vigtigste er ikke dit handicap, men din lyst til at lære, tage ansvar og være en del af et positivt træningsmiljø.

Er DJGA kun for elitespillere?

Nej. Vi har spillere på forskellige niveauer. Fælles for dem er, at de ønsker at udvikle sig og er villige til at investere tid og energi i deres golf.

Hvordan foregår en almindelig træning?

En typisk træning består af en kombination af teknik, konkurrencer, spilnære øvelser og refleksion. Vi ønsker, at spillerne ikke kun bliver dygtigere til at slå til bolden, men også bliver bedre til at træffe beslutninger, lære af deres oplevelser og tage ansvar for deres egen udvikling.

Arbejder I også med det mentale?

Ja. Mental træning er en naturlig del af DJGA. Vi arbejder blandt andet med: Fokus og nærvær. Rutiner og reset. Håndtering af tanker og følelser. Personlige værdier. Vaner og adfærd. Evaluering og refleksion. Vi tror ikke på hurtige mentale tricks, men på langsigtet udvikling gennem gode vaner.

Hvad forventer I af spillerne?

Vi forventer ikke perfektion. Vi forventer, at spillerne: møder op med en god indstilling. gør sig umage. tager ansvar for deres egen udvikling. behandler andre med respekt. bidrager positivt til fællesskabet.

Hvor meget skal man træne?

Det afhænger af den enkelte spillers ambitioner, alder og hverdag. Vi hjælper hver spiller med at finde et niveau, hvor golf, skole, familie og fritid hænger godt sammen.

Tilbyder I individuelle samtaler?

Ja. Vi tilbyder individuelle samtaler, hvor vi kan arbejde med alt fra golfmæssige udfordringer til motivation, turneringspres, vaner, planlægning og personlig udvikling.

Hvordan foregår camps og træningslejre?

Vores camps kombinerer golftræning, spil, fysisk træning, mental udvikling og sociale aktiviteter. Målet er både at udvikle spillernes golf og styrke fællesskabet i gruppen.

Hvordan kommunikerer I med forældre?

Vi prioriterer en åben og ærlig dialog. Har I spørgsmål eller bekymringer, er I altid velkomne til at kontakte os. Vi tror på, at det bedste udviklingsmiljø skabes gennem et godt samarbejde mellem spillere, forældre og trænere.

Hvad gør DJGA anderledes?

Vi ser ikke golfspilleren som adskilt fra mennesket. Derfor arbejder vi med golfspilleren som et helt menneske, hvor de skal være balance mellem livets forskellige dele. Vi tror på, at dygtige golfspillere skabes gennem langsigtet udvikling, gode vaner og et stærkt fællesskab – ikke gennem hurtige løsninger.

Har du et spørgsmål, som ikke er besvaret her?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig eller dit barn videre i golfen.
da_DKDanish